top of page
content people uden blink2.png
Burger_Black.png

Kender du hudens 10 værste fjender?

Når det gælder kropsidealer og skønheds, er der sket en del de senere år. Hvor kvindekroppen indtil for nylig helst skulle være meget slank – måske endda decideret tynd – er idealet ‘stærk og sund er smuk’ blevet mere og mere fremherskende. Og den sunde trend har også vundet indpas i forhold til huden og anti age.

Den smukke hud er ikke mere bare den unge hud – det er derimod den sunde hud. Og derfor arbejder skønhedsindustrien i stigende grad med at forbedre hudens kvalitet frem for at ‘fjerne’ rynker. Og der findes i dag rigtig mange produkter, der kan hjælpe huden til at blive sund og smuk – og ikke mindst fastholde sundheden og gløden i huden.

Men du kan også gøre rigtig meget selv for at undgå de ting, der skader din hud.


Her får du listen over de 10 vigtigste:


Luftforurening


Forurening af luften er en af de værste faktorer, når det gælder ældning af huden og hudens generelle sundhed. 


Luftforurening øger simpelthen risikoen for akne, eksem, pigmentforandringer og kræft i huden.

Men forurening af luften påvirker også hudens evne til at producere collagen, som er direkte forbundet med forekomsten af rynker.

Så vil du bevare en sund og frisk hud, så sørg for at holde dig indendøre i perioder med høj luftforurening, læg løbeturen uden for myldretiden og sørg for at rense din hud grundigt hver aften.


Solen

Solen er også en af de helt store syndere, når det gælder rynker.


 Jo mere sol, du får gennem livet, des værre bliver det. De ultraviolette stråler i sollyset speeder hudens naturlige aldringsproces op.


Men det er faktisk ganske let at forebygge solens dårlige indvirkning på huden – og det forebygger også kræft i huden. Ja, du har nok gættet det. Brug rigelig solcreme med minimum faktor 15 – gerne mere. Og fra april til november.



Tør luft

I Danmark behøver vi heldigvis ikke aircondition i stor stil. Men den tørre luft, man får i rum med masser af aircondition, er hård kost for huden. Tør hud giver rynker. Så sørg for at give din hud masser af fugt, hvis den udsættes for tør luft. Og drik masser af vand.


Alkohol

Et glas i ny og næ har ingen betydning for hverken din hud eller din sundhed. 


Nogle mener endda, at en smule alkohol kan være godt for både blodomløb og hjerte.

Men store mængder alkohol er ikke blot usundt for dine organer – det er også skidt for din hud. Når du drikker alkohol, dehydrerer du huden – og det giver rynker. Så hold lidt igen med den kolde sommervin – og sørg for at drikke rigeligt med vand til.




Rygning

Rygning er noget af det allerværste, du kan byde din hud.


Rygning får de små blodkar i huden til at trække sig sammen, så blodforsyningen bliver dårligere.

Det betyder, at hudens celler får mindre ilt, og derfor ældes huden hurtigere. Og rygning “æder” også c-vitamin, som er vigtigt for din huds sundhed.

C-vitaminet stimulerer blandt andet produktionen af kollagen.



Stress

Et stresset liv giver en krop i undtagelsestilstand – og det kan ses på din hud. Prioriter en ustresset sund hverdag – det vil gøre underværker for din hud.


Væskemangel

Drik masser af dejligt dansk vand og giv din hud et boost. Væskemangel gør din hud livløs at se på og rynkerne fremstår tydeligere.


JunkfoodEn sund krop hænger sammen med en sund hud. 


Spiser du masser af junkfood, så vil det kunne ses på din hud.


Så sørg for at spise en sund og varieret kost med masser af grøntsager, fisk, magert kød og sunde fedtstoffer.



Søvnmangel

Søvnmangel får kroppen til at producere for meget cortisol, der er kroppens stresshormon. Cortisol nedbryder hudens celler. Sover du nok, vil kroppen til gengæld producere det vigtige HGH (Human Growth Hormone), der gør huden fast og elastisk. Dvs du får færre rynker.

bottom of page